(Jihad er et af de emner, der er mest misforstået af både vesterlændinge og muslimer. Fethullah Gülen analyserer dette emne i sin bog Cihad veya I´la-yi-Kelimethullah (Jihad eller Hæve Guds Ord), og i svaret han gav på et specifikt spørgsmål. Her følger højdepunkter i hans synspunkter, som de forklares i hans bog og svar.)
Hvar re Jihad?
Jihad kommer af roden j-h-d og betyder, at man bruger alle sine kræfter, såvel som på at bevæge sig mod et mål med al ens styrke og magt og modstå enhver vanskelighed.
Jihad erhvervede sig en særlig egenskab ved fremkomsten af Islam: at stræbe på Guds vej. Det er den betydning, der sædvanligvis dukker op i dag. Denne stræben sker på to fronter: den indre og den ydre. Den indre kan beskrives som arbejdet på at nå til ens essens; den ydre front som den proces, der gør en anden i stand til at nå vedkommendes egen essens. Den første er den større jihad; den anden er den mindre jihad. Den første baserer sig på at overvinde de forhindringer, der findes mellem én og ens essens og sjælens rækken ud efter viden og til sidst guddommelig viden, guddommelig kærlighed og åndelig fryd. Den anden baserer sig på at fjerne de forhindringer, der findes mellem mennesker og tro, således at folk kan få et frit valg til at finde en vej.
Arter af Jihad
Den mindre jihad betyder ikke, at man kun kæmper på slagmarken. I virkeligheden er definitionen på den mindre jihad så bred og anvendelig, at sommetider er et ord eller tavshed, en panderynken eller et smil, at komme til eller gå fra en forsamling – kort sagt alt, der gøres for Guds skyld – og regulere kærlighed og vrede i henhold til Hans godkendelse, inkluderet i den. På denne måde er alle forsøg på at reformere samfundet og mennesker en del af jihad ligesom alt, hvad man gør for sin familie, slægtninge, naboer og lokalområde også er det.
På en måde er den mindre jihad af materiel art. Men den større jihad føres på den åndelige front, for den er kampen mod vor indre verden og ego (nafs). Når begge disse gennemføres med succes, er den ønskede balance blevet opnået. Hvis den ene mangler, er balancen ødelagt. De troende finder fred og vitalitet i en sådan afbalanceret jihad.
Der er ligeså mange veje til Gud, som der er skabninger. Gud fører de, der stræber for Hans sag, til frelse ad den ene eller flere af disse veje. Han åbner hver vej for godhed og beskytter den mod vejene til ondskab. Enhver, der finder Hans vej, finder middelvejen. Ligesom disse mennesker følger en middelvej, når det drejer sig om vrede, intelligens og lyst, følger de også en middelvej hvad angår jihad og tilbedelse. Dette betyder, at Gud har ført menneskene til frelsens vej.
Den mindre jihad er vor aktive opfyldelse af Guds befalinger; den store jihad er at erklære krig mod vort egos destruktive og negative følelser og tanker (f.eks. onde hensigter, had, misundelse, selviskhed, stolthed, arrogance og pomp), som holder os fra at opnå fuldkommenhed. Da dette er en meget svær og hård jihad, kaldes den større jihad. De, der mislykkes med den større jihad vil også fejle i den mindre.
Aisha fortalte:
En aften spurgte Guds Sendebud: “Aisha, må jeg tilbringe denne nat med min Herre?” (Han var så dannet, at han bad om sådan en tilladelse. Ædelhed og kultiverenhed var vigtige sider af hans dybde.) Jeg svarede: “Guds Budbringer, jeg ville gerne være sammen med dig; men jeg elsker det, du elsker, endnu mere.” Profeten udførte den rituelle afvaskning og begyndte at bede. Han reciterede: Lyt! I skabelsen af himlene og jorden, og afvekslingen mellem nat og dag – deri er vitterligt Tegn for folk med forståelse (3:190). Han reciterede dette vers og udgød tårer indtil morgen. [1]
Dette viser vor Profets indre dybde og større jihad
Jihad er en balance mellem indre og ydre erobring. Vi skal betragte opnåelse af åndelig fuldkommenhed og at hjælpe andre gøre det samme. Opnåelse af indre fuldkommenhed er den større jihad; at hjælpe andre nå det samme, er den mindre jihad. Hvis man skiller den ene fra den anden, er jihad ikke længere jihad. Den ene afføder dovenskab, den anden anarki. Lykkelige er de, der søger andres frelse ligeså meget, som de søger deres egen. Og lykkelige er de, der husker at frelse sig selv, mens de frelser andre!
Fethullah Gülen er et uddannelsesmenneske. Han uddanner ikke blot sindet, men også hjertet og ånden. Han er især berømmet for at sætte folk i gang med at etablere uddannelsesinstitutioner både i Tyrkiet og i udlandet. I denne sektion vil man finde hans synspunkter på uddannelse og tyrkiske igangsætteres uddannelsesmæssige aktiviteter uden for Tyrkiet.
[1] Ibn Kathir, Tafsir (Âl ‘Imran), 190.
